Her kan du i naturens helende rammer mødes med ligesindede, blive klogere på dig selv og tilegne dig nye menneskekundskaber
Du får mulighed for at:
- Deltage i kreative sanse- og kropsøvelser
- Dele erfaringer om det at være sensitiv
- Mærke din essens fra hjertet og din livskraft
- Genskabe kontakten til dig selv
- Finde gaven i det at være sansestærk
- Hvile i og omfavne din naturlige følsomhed
- Opleve samhørighed med andre mennesker
Vi sætter fokus på forbindelsen mellem krop, sind og ånd, som understøttes af naturen.
Fællesskaberne faciliteres af kompetente fagpersoner inden for naturlig sensitivitet og menneskekundskab.
Der er plads til 10 personer i gruppen, som mødes 6 gange fordelt over 6 måneder – 1,5 time pr. gang.
Prisen er 600 kr. for alle 6 gange. Du forpligter dig til hele forløbet af hensyn til dit og gruppens optimale udbytte og tryghed.
Foreningen NaturligViiS inspirerer til at lede mennesket tilbage til naturen, tilbage til sig selv og tilbage til de livgivende og autentiske fællesskaber – hvor der er plads til mangfoldighed, sensitivitet, sanser, følelser og det hele menneskes naturlige udvikling.
Foreningen NaturligViiS
- center for naturlig sensitivitet og menneskekundskab
Datoer
Torsdage kl. 13.45 - 15.15 ... kom gerne 10 minutter før, så alle er klar til aftalte tid
- 25. sep.
- 23. okt.
- 20. nov.
- 18. dec.
- 29. jan.
- 26. feb.
Facilitator
Jannie Rydahl er passioneret for at hjælpe sensitive mennesker med at finde ind til deres styrker og potentiale og hjælpe dem med at begå sig i en verden, der kan være hektisk og overstimulerende. Hun har hjulpet mange sensitive børn, unge og voksne med at genfinde kontakten med dem selv og få blik for deres handlemuligheder, der kan løfte dem ud af en sårbar position i livet. Jannie har en masteruddannelse i trivsels- og ressourcepsykologi og en baggrund som helhedsplanlægger. Hun har evnen til at forstå og rådgive om sensitive menneskers sanselige og følelsesmæssige behov og inspirere til en være- og bæredygtig ramme om det gode liv som sensitiv.

Ved evt. spørgsmål til gruppeforløbet kan du kontakte Jannie på: info@sensitive-living.dk