WEBINAR 30/10 : Sensitivitet - svaghed eller superkraft?
Som både fagperson og særligt sensitiv ser jeg ofte, hvordan fortællingen om sensitive mennesker handler om "skrøbelighed" og "svaghed". At vi skal "passe på os selv" og skærme os, så vi ikke brænder ud. Og selvfølgelig er det vigtigt at beskytte sin energi – men hvad nu hvis jeg har lyst til at kaste mig ud i livet med alt, hvad det indebærer?
Kan du genkende noget af dette?
- Du ville somme tider ønske, at du ikke var særligt sensitiv
- Du føler af og til en skam og undskylder for din sensitivitet
- Du oplever, enten fra dig selv eller andre, at sensitivitet bliver set som en svaghed
... så er dette webinar lige noget for dig.
Hvad nu hvis sandheden er, at vi sensitive rummer en superkraft?
Vi mærker mere og føler dybere end gennemsnittet. Mange af os kan aflæse stemninger og relationer på et splitsekund og navigere i komplekse følelsesmæssige situationer. Vi kan blive rørt af kunst, musik og natur på en måde, som de færreste oplever – og dermed se livets skønhed i flere nuancer. Og med vores empati og retfærdighedssans er det ikke svært at forestille sig, at verden faktisk har brug for "sådan nogle som os".
Så hvorfor skulle vi gemme sensitiviteten væk og undskylde for det?
Og hvad skal der til for at se sensitiviteten som en styrke og en superkraft?
Lotte Leerbeck vil bl.a. :
- Inspirere til hvordan vi kan forholde os anderledes til overstimulering og udmattelse
- Inspirere til nye tankestrategier og vaner, som kan gøre livet mere farverigt og meningsfuldt
- Inspirere til hvordan sensitivitet kan anses som en styrke i samfundet
- Argumentere for, hvorfor sensitivitet er en af livets største gaver og privilegier
Om Lotte Leerbeck
Lotte bor i Hasle lidt uden for Århus. Hun er psykomotorisk konsulent og arbejder med samtale- og kropsterapi – ofte med udgangspunkt i metakognitive teknikker – og hjælper andre med at skabe ro i tankerne og skabe kontakt til kroppen og jordforbindelsen. Lotte er også uddannet yogalærer.
Dato
Torsdag 30/10-2025 klokken 19:00 - 20:30
Tilmelding
Inden 29/10-2025 kl. 19.
Link til online deltagelse sendes 24 timer før – og igen 2 timer før.
Pris
Gratis for medlemmer
Er du ikke medlem endnu, starter du dit medlemskab her:
Personligt-medlemskab fra 200 kr. årligt
